Cycling Without Age / Cykling uden alder
Overtagelse af en international IT-infrastruktur efter tidligere administrator.
Baggrund
Cycling Without Age er en dansk-grundlagt global bevægelse med afdelinger i snesevis af lande. Den internationale organisation havde over tid akkumuleret en kompleks IT-infrastruktur: Google Workspace med mange brugere, Zendesk-supportopsætning, Looker Studio-dashboards, og et bredt portfolio af landedomæner administreret hos flere forskellige registratorer.
Da den tidligere administrator trådte ud, stod organisationen med en infrastruktur som ingen internt havde det fulde overblik over.
Opgave
Overtage det tekniske ansvar, skabe overblik, genetablere kontrol over domæner og systemer, og udføre en forensisk undersøgelse af tidligere administratoraktivitet til brug for ledelsen.
Løsning
Systematisk gennemgang af Google Workspace-administrationen og adgangsrettigheder. Opsætning og genopsætning af SPF, DKIM og DMARC på tværs af landedomæner — herunder cyclingwithoutage.org.au, cyclingwithoutage.sg og flere — via GoDaddy og Simply.com. Overtagelse af Book2Go-platformen (Zendesk, Looker Studio, domæner) med tilhørende serviceaftaler og autorisationsdokumenter. Forensisk undersøgelse af tidligere administrators aktivitet i Google Workspace, leveret som PDF-rapport til direktionen.
Resultat
Organisationen har nu ét kontaktpunkt for teknisk administration, en dokumenteret infrastruktur, og email-autentificering som beskytter domænerne mod spoofing.